Kochanovsky & Sjostakovitj
DR Koncerthuset, Ørestads Blvd. 13, 2300 København, Copenhagen Kort
fim. 22.10.2026 19:30
Sorgen spiller en bærende rolle i denne særlige koncert, som indledes med den amerikanske komponist Samuel Barbers Adagio for strygere – et værk, hvis smertefulde længsel men samtidig trodsige ånd Amerika har søgt til i mørkeste stunder, blandt andet efter 9/11.
DR Symfoniorkestrets egen solocellist Soo-Kyong Hong er solist i den sydkoreanske komponist Donghoon Shins cellokoncert Nachtergebung. Værket, der havde urpremiere i 2022 i Berliner Filharmornien, henter sin inspiration fra Georg Trakls poesi og skildrer menneskesjælens kamp mod modernitetens mani og grusomhed.
Sjostakovitj udforskede sin egen sjæls mørke i sin sidste symfoni – et selvbiografisk værk, skabt fra hospitalssengen, der forsøger at binde trådene sammen fra et af det tyvende århundredes store kreative liv. Symfonien følger i sidste ende sin egen rejse gennem traume og sorg mod mulig trøst. En koncert, der måske kan lindre og give fred for verdens uro for en stund.