Zar Paulo - Posten, Odense

Zar Paulo - Posten, Odense

Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense, Denmark, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C, Danmark, Kort

fös. 30.10.2026 20:00

Den aktuelle single ’Paraplyer’ er tredje og sidste forløber til Zar Paulos kommende album ex_europa.

”Ex_europa er en nomadeplade skrevet på landevejen, mens vi turnerede rundt fra venue til venue i alle kongerigets afkroge. Vi glæder os helt vildt til endelig at skulle genbesøge de samme spillesteder, hvor sangene levede deres tidlige liv, men hvor vi denne gang får lov til at blæse dem ud af nogle store højtalere for fuld smæk foran et levende publikum! Efter et 2025, hvor vi brugte mere tid i studiet end på scenerne, har der ophobet sig et gigantisk undertryk, som vi glæder os til at slippe løs! Vi ses til ZP 2.0”.

https://www.youtube.com/watch?v=k2o-dkqKLY0

’Paraplyer’ er en sang, der viser Zar Paulos karakteristiske kant og musikalitet og samtidig lyder som et nummer, der kan brede sig blandt deres i forvejen store publikum og skabe store live-øjeblikke. Netop de store live-øjeblikke har Zar Paulo – der allerede fra starten af deres karriere blev spået som Danmarks næste store livenavn – stået i spidsen for at skabe ved flere lejligheder, herunder ved deres anmelderroste koncert på NorthSide i 2025.

Foruden den nye single har Zar Paulo udgivet ’Telefonperson’ og ’We Are One’ fra det kommende album. Begge udgivelser står som bandets største hits til dato, blev udnævnt til P3’s Uundgåelige og har generelt været med til at understrege bandets position som et af de mest markante og egenrådige navne på den danske popscene netop nu.

Med annonceringen af efterårsturnéen er der nu garanti for, at publikum på Fyn får mulighed for at komme helt tæt på bandet og skråle med på både de aktuelle hits og endnu uhørte sange fra det kommende album ex_europa.

Flytjendur

  • Musikhuset Posten
    Musikhuset Posten

    www.postenlive.dk

  • The Artist
    The Artist

    An independent live agency based in Copenhagen.

    A part of The Bank.

  • Zar Paulo
    Zar Paulo

    BILLETTER TIL KB HALLEN OG ACC AARHUS: https://tix.to/zarpaulo