Kavakos & Saint-Saëns

Kavakos & Saint-Saëns

DR Koncerthuset, Ørestads Blvd. 13, 2300 København, Copenhagen Kort

fim. 08.10.2026 19:30

Det er let at lade sig rive med af Camille Saint-Saëns’ elegante og samtidig dramatiske musik – ikke mindst komponistens mest betagende værk, Orgelsymfonien. Med dette værk satte Saint-Saëns sig for at skabe en stor symfoni, der skulle genantænde den franske symfoniske tradition. Det lykkedes – og komponisten fik straks tilnavnet ”den franske Beethoven”.

Orgelsymfonien kaldes ofte for en opstandelsessymfoni – en opløftende rejse fra mørke til lys, hvor orkestret kredser om den ildevarslende Dies irae-melodi, indtil den afbrydes af det tordnende orgel, som genopfinder temaet i musik badet i lys og håb.

Før pausen får stjernecellisten Sheku Kanneh-Mason sin debut med DR Symfoniorkestret i et værk, som både Sjostakovitj og Rakhmaninov anså for den fineste cellokoncert, der nogensinde er skrevet: Saint-Saëns’ Cellokoncert nr. 1, der sprudler af friskhed og vitalitet, men samtidig er gennemstrømmet af sjælfuld melankoli.

Stjernestrygeren og Sonning-vinderen Leonidas Kavakos vender tilbage til orkestret – men denne gang på dirigentpodiet.