BALLROOM DREAMS

BALLROOM DREAMS

DR Koncerthuset, Ørestads Blvd. 13, 2300 København, Copenhagen Kort

fim. 10.09.2026 20:00

Alle holder vejret og tiden står stille, når de afgørende øjeblikke finder sted til de største sportsbegivenheder. Men når sejren er hjemme, bryder jubelen løs – og det samme gør musikken!

Musik og sport har til alle tider været tæt knyttet sammen, og de største sportsbegivenheder har deres helt egne kendingsmelodier, som fylder os med minder, forventning og følelser.

Denne aften i Koncertsalen blænder vi op for de mest storslåede og gribende toner fra sportens verden, fra ikoniske OL-fanfarer og episke soundtracks til udødelige hits og sejrshymner.

Over 100 medvirkende musikere og sangere fra DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret er klar til at fyre op under alle tiders rejse ind i sportens symfoniske hall of fame med legendariske toner fra John Williams’ Olympic Fanfare and Theme og Summon the Heroes, der blev spillet under OL i Atlanta.
Glæd dig til at høre Freddie Mercurys legendariske hit Barcelona og nogle af de største fodboldsange som You’ll Never Walk Alone, Liverpools ikoniske slagsang og UEFA hymnen hvor den store lyd fra DR Koncertkoret folder sig ud i Koncertsalen. Fra Filmens verden er ikoniske toner fra Rocky med Gonna Fly Now, og selvfølgelig Vangelis’ Chariots of Fire, som også blev spillet til åbningen af OL i London. Du kan selv være med til at hylde sportens helte, når orkester, kor, solister og ikke mindst publikum, samles i en episk udgave  af kæmpehittet We Are the Champions.

Find dit mest sporty eller glamourøse outfit frem, tag dine yndlingsmedaljer med og vær klar til en aften, hvor du helt sikkert kan flyve hjem fra Koncertsalen!

Flytjendur