UnScene Showcase med Jon Brændsgaard Toft & Chris Ilkjaer

UnScene Showcase med Jon Brændsgaard Toft & Chris Ilkjaer

Scene 7, Nørregade 7B, 7400 Herning, Danmark, Kort

mið. 26.08.2026 19:00

𝐅𝐨𝐫𝐞𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐔𝐧𝐒𝐜𝐞𝐧𝐞 𝐀𝐫𝐭𝐢𝐬𝐭 𝐏𝐫æ𝐬𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫𝐞𝐫:

🔥 Showcase med Jon Brændsgaard Toft & Chris Ilkjaer 🔥

-----------------

Tag på en musikalsk rejse med Jon Brændsgaard Toft når han svinger guitaren og indtager scenen.

Jon har i mange år primært fungeret som trommeslager i forskellige sammenhænge, men er i 2023 sprunget ud som singer-songwriter, og har siden udgivet tre albums med egne sange.

Jon er meget nærværende og giver lytteren lyst til at fastholde opmærksomheden, når han lufter sine sange med malende og alligevel relaterbare tekster om alt fra nabokattens eventyr på plankeværket til kunstig intelligens og hans egen autismediagnose.

Musikalsk kommer trommeslageren op i Jon selvom han er udstyret med guitaren. Alskens skæve taktarter og rytmiske kuriositeter bliver luftet, så lytteren kommer aldrig til at kede sig.

-----------------

Chris Ilkjaer er nok mest kendt under pseudonymet Chris D. Wildcat, som er det navn han siden 2010 har udgivet 7 albums og 1 EP under.

Chris Ilkjaer fører denne aften lytteren ind i et privat rum, hvor kærlighed rimer på smerte. Det bliver historier fra den fjerne teenagetid, hvor det overordnede tema er HSC. Hvad disse bogstaver dækker over, vil stå lysende klart for publikum inden koncerten. Det kan dog røbes her, at det er titlen på en ny sang, der får premiere til dette arrangement.

Materialet vil indeholde et strejf af country, når Chris medbringer sin guitar.

På trods af det lidt triste tema, kan man forvente en positiv stemning, hvor der vil blive rig mulighed for at nynne med.

For Chris er ægthed vigtigere end kompleksitet.

”If it comes from the heart...”

-----------------

𝐎𝐦 𝐔𝐧𝐒𝐜𝐞𝐧𝐞 𝐒𝐡𝐨𝐰𝐜𝐚𝐬𝐞𝐬 𝐩𝐚̊ 𝐒𝐜𝐞𝐧𝐞𝟕

UnScene arbejder for at styrke vækstlaget i dansk musik - ved at skabe ægte møder mellem artister og publikum.

Med vores showcases på Scene7 giver vi upcoming artister en scene, hvor de kan præsentere deres musik i professionelle rammer, opbygge erfaring og skabe relationer til både publikum og branche.

For dig som publikum er det en unik mulighed for at opleve morgendagens artister helt tæt på.

Her er fokus på nærvær, autenticitet og stærke liveoplevelser.

𝐊𝐨𝐦 𝐨𝐠 𝐨𝐩𝐥𝐞𝐯 𝐧𝐲 𝐦𝐮𝐬𝐢𝐤, 𝐬𝐭ø𝐭 𝐯æ𝐤𝐬𝐭𝐥𝐚𝐠𝐞𝐭 - 𝐨𝐠 𝐯æ𝐫 𝐦𝐞𝐝 𝐟𝐫𝐚 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐧.

Flytjendur

  • UnScene
    UnScene

    UnScene er et fællesskab for dansk musik.

    For artister, der vil stå ved deres håndværk og finde et publikum, der lytter – og for fans og kulturaktører, der vil styrke vækstlaget gennem fællesskab, viden og relationer.

  • Chris Ilkjaer
    Chris Ilkjaer

    Singer | Songwriter | Musician

    Genre: Country | Americana | Rock 'n' Roll | Rhythm 'n' Blues | Blues, etc.

    Har bl.a. udgivet musik under pseudonymet "Chris D. Wildcat".

  • Jon Brændsgaard Toft
    Jon Brændsgaard Toft

    Nærværende singer/songwriter med et glimt i øjet.