Peter Sommer Alene med Palle I verden - Mantzius, Birkerød
Johan Mantziusvej 7A, 3460 Birkerød, Denmark, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød, Danmark, Kort
fös. 13.11.2026 20:00
ALENE MED PALLE I VERDEN 2026
Danmarks nok drøjeste sangskriver, Peter Sommer, og den altspillende publikumsfavorit der aldrig får birollebetændelse, Palle Hjorth, vender dette efterår tilbage til de skrå brædder i 19 byer landet over med en ambitiøs og overdådig koncertopsætning.
Et brag af en helaftensforestilling der kan forvandle ethvert teater til en koncertsal, og enhver koncertsal til et teater. Og publikum har mere end de populære varme stole i mørket at glæde sig til. For den dramatiske duo har overgået sig selv med et pragtstykke af lys, lyd og kostumeparade fra indringning til tæppefald - og bringer nu tidernes nok mest tvivlende men ikke tvivlsomme sangkatalog af store (og små) sange længere ud end scenekanten i et show i to akter, som de har valgt at kalde: Ej Blot Til Lyset Ej Blot Til Mørket!
Peter Sommer har i mere end 20 år skrevet og udgivet sange der ikke forsøger at forenkle verden - hvor de lette spørgsmål sjældent bliver besvaret, men de svære og vigtige spørgsmål bliver stillet.
Og i duoformation med tangentbokseren Palle Hjorth bliver både de allermest og allermindst kendte sange fra Sommers hånd stillet til skue i nyt lys, nye scenografier og ikke mindst nye musikalske fortolkninger. Frit men ikke manuskriptløst kan du glæde dig til genhør med gamle favoritter og i særdeleshed til uropførelser af nye fortolkninger fra duoens kommende plade PSPHPT II, som udkommer i forbindelse med turnéen (helt eksklusivt til salg til koncerterne).
Billetterne er i salg nu.
PRESSEN SKREV:
''... Peter Sommer, der flankeret af tangentbokseren Palle Hjorth syntes at stå stærkere på scenen end nogensinde før Seancen var storslået fra det øjeblik, Peter Sommer åbnede munden.'' Jyllands-Posten
''Magisk makkerpar spillede lyset frem i mørket.''Fyens Stiftstidende
Fredag d. 13.november 2026 kl. 20.00
Billetpris: 360 kr.
Billetgebyr: 25 kr.
Dørene åbner 1 time før showstart
unumm. siddepladser
Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben.
Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen
Adresse: Johan Mantzius Vej 7A
3460 Birkerød
5 minutter fra Birkerød St. (S-tog: Linje A) (BUS: 500S, 196 , 197, 198,)
Flytjendur
-
MantziusDit lokale koncert- og kulturhus i Birkerød 🧡⚡️
-
Peter SommerOfficiel side om, af og med Peter Sommer. https://petersommer.dk/