Karoline Mousing | DANCE på Frølageret

Karoline Mousing | DANCE på Frølageret

Frølageret, Farvergården 7, 5000 Odense C Kort

fim. 12.11.2026 19:00

DANCE PRÆSENTERER: KAROLINE MOUSING PÅ FRØLAGERET D. 12/11. 2026💚

Vi er utroligt glade for at kunne præsentere stortalentet Karoline Mousing som en del af årets DANCE-program!

𝐊𝐚𝐫𝐨𝐥𝐢𝐧𝐞 𝐌𝐨𝐮𝐬𝐢𝐧𝐠 har på kort tid etableret sig som et af de mest lovende nye navne på den danske musikscene.

Gennem musikalske perler, hårdt arbejde samt et umiddelbart og åbent univers har hun bevist, at hun er en fremragende tekstforfatter, en meget talentfuld sangerinde og en stærk liveperformer. Hendes ærlige og relaterbare tekster har gjort, at Karoline Mousing hurtigt har opbygget en dedikeret og voksende fanbase.

𝐃𝐚 𝟐𝟎𝟐𝟓 𝐛𝐞𝐠𝐲𝐧𝐝𝐭𝐞, havde Karoline Mousing kun udgivet ét enkelt track, ’Ulykkelig’. Men det var ikke en hvilken som helst sang. ’Ulykkelig’ blomstrede nemlig allerede i fuldt flor på TikTok, inden hun indgik samarbejde med Island på Universal Music og kort efter udgav singlen officielt.

I foråret 2025 blev Karoline Mousing inviteret med som support for Annika på hendes udsolgte headliner-tour – og samtidig udgav hun ’Urørlig’ med Dos Santos. Et track, der for første gang førte hende til tops på Spotify-charten og ind på forsiden af prominente playlister.

Senere samme sommer spillede hun Smukfest Live Camp – og vandt – hvilket sikrede hende en plads på Smukfests hovedprogram. Med sig på scenen havde hun blandt andet det nyudgivne track ’Undskyld’, en sang, der på trods af sin titel osede af attitude og musikalsk overskud.

Hun sluttede året af med at spille sine første headlinershows, som hurtigt gik udsolgt og fik fans til at skrive sig på venteliste. Kort efter udgav hun ’If u kno u kno’ sammen med KEDDE. Sangen kom flyvende fra start med P3’s Uundgåelige, cover på Spotifys største playliste Hot Hits og over to millioner streams på få uger.

Karoline Mousing har store planer for 2026. Der skal udgives masser af ny musik og spilles mange koncerter. Og hun skal stå i centrum for sit eget projekt hele vejen.

Karoline er vokset op i Randers, og ifølge hende selv har netop Randers-rødderne været med til at forme hende – både personligt og i den måde, hun går til musikken på:

”Der er sgu ikke så meget pis med folk fra Randers – og det er typisk ud fra det standpunkt, jeg skriver musik. Det behøver ikke pakkes ind, og det må gerne være lidt usødet.”

Måske er det netop denne energi, der gør, at det efter 2025 står klart: Karoline Mousing er et af de mest lysende talenter på den danske musikscene.

𝐏𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐢𝐧𝐟𝐨:

Billet: 195 DKK + Gebyr

Obligatorisk garderobe på 20 DKK.

Det officielle billetsalg starter d. 5/2 kl. 10❤️‍🔥

Dørene åbner kl. 19:00 og musikken begynder kl. 20:00, så kom i god tid 🎵

Om DANCE:

DANCE har været med til at skabe en platform, hvor nye artister fra hele landet kan komme og vise deres musik frem. Der er fokus på at skabe en kreativ og inkluderende atmosfære, og DANCE (tidligere DanceLikaMonkey) er kendt for at kunne formå at forbinde publikum med de unikke og spændende koncerter, som de inviterer til. Gruppens navn udstråler den frie ånd og levende atmosfære, som kan forventes til vores arrangementer, og det inviterer gæsterne til at give slip og have det sjovt.

Flytjendur

  • Brandts Klædefabrik
    Brandts Klædefabrik

    Brandts Klædefabrik i hjertet af Odense er et samlingspunkt for kunst, kultur og oplevelser. Området rummer bl.a. Brandts Passage, Farvergården og Amfipladsen med unikke butikker, lækre spisesteder og kreative muligheder – et mødested for gode oplevelser.