Daimi & Louisiana Band
KLEIN, Wagnersvej 19, 2450 København Kort
fim. 09.07.2026 19:00
Traditionen tro vender Daimi tilbage til Dansepavillonen på KLEIN til dette års Copenhagen Jazz Festival.Døre: 18:30
Koncert:19:00
Daimi er Danmarks mest erfarne nulevende solist, og hun charmerer stadig med sit ligefremme væsen og tryllebinder publikum med sin personlige og unikke sangstemme. Derudover fortæller hun også, i øjenhøjde med sit publikum, anekdoter fra sit lange liv i dansk showbusiness. Og publikum har altid lyst til at synge med på nogle danske evergreens når Daimi inviterer jer med igennem hendes musikalske liv.
Det var i 1961 at Daimi på 17 år optrådte i en TV-konkurrence i Centralmagasinet - ANVA i Esbjerg, hvor hun sad i et telt og sang "Travellin Light". En optræden der øjeblikkeligt gjorde hende til et kendt navn i hele Danmark. Hun indspillede mange populære singler, og blev så jazzsangerinde i Jørn Grauengaards orkester sammen med Perry Knudsen på trompet. Det er dette orkesters sound vi også rammer med Louisianas jazzband sammen med hendes populære hits og selvfølgelig det traditionelle jazzrepertoire som Daimi elsker.