Welcome to Graceland

Welcome to Graceland

Grangårdsvej 11, 9530 Støvring, Denmark, , 9530 Støvring Kort

fös. 25.09.2026 20:00

WELCOME TO GRACELAND

- En aften med musik, historie og fortællinger

Tag med på en rejse ind i et af musikhistoriens mest ikoniske albums, når "Welcome to Graceland" bringer Paul Simons Grammy-vindende mesterværk "Graceland" til live på scenen!

Oplev verdenshits som “Call Me Al” og hør fortællingerne bag albummets kontroversielle tilblivelse.

I 1985 trodsede Paul Simon både musikalske grænser og politiske storme, da han tog til Sydafrika under apartheid-styret. Resultatet blev en banebrydende lyd, der blander sydafrikansk folkemusik med Simons fængende sangskrivning - en lyd, der i 1987 indbragte “Graceland” en Grammy for “Album of the Year” og gjorde albummet til Paul Simons bedst sælgende til dato.

Men “Graceland" er meget mere end musik. Det er en fortælling om at bryde med konventioner, om kunst kontra politik, og om en kunstners mod. Simon valgte musikken frem for at følge FNs kulturelle boykot af apartheid-styret - et kontroversielt valg, der gav ham hele den vestlige verden på nakken. Var det den rigtige beslutning?

Kom og lad dig rive med af de energiske live-fortolkninger, når “Welcome to Graceland” hylder albummets magi. Medrivende rytmer, inspirerende anekdoter og smittende kærlighed til musikken, gør denne koncert til en uforglemmelig oplevelse for alle musikelskere.

Line-up:

Andreas Bech (sang, guitar og harmonika)

Max Kirkeby (guitar, sang og fortæller)

Simon Stadsholt (bas)

Henriette Krogh (trommer)

Flytjendur

  • STUBhuset
    STUBhuset

    😃 VELKOMMEN til vores hyggelige koncertsted og kulturhus. Vi elsker at have gæster og alle gør deres bedste, for at yde den allerbedste service❤️ Hos os er du tæt på musikken 🎶 🥁🎸🎻🎷og parkerer helt gratis🚙 😀