Luisi & Mahlers 4. | DR Koncerthuset | Koncertsalen [SÆSONÅBNING]

Luisi & Mahlers 4. | DR Koncerthuset | Koncertsalen [SÆSONÅBNING]

Ørestads Boulevard 13, 2300 Copenhagen, Denmark, , 2300 København S Kort

fim. 03.09.2026 19:30

DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi åbner sæsonen med Mahlers lyse 4. symfoni og en af Beethovens mest charmerende klaverkoncerter. En sæsonstart fuld af håb og drømme, hvor to stjernesolister lyser op: legenden Rudolf Buchbinder og sopranen Ying Fang fra Metropolitan Operaen i New York.

DR Symfoniorkestrets rejse gennem Mahlers symfonier med chefdirigent Fabio Luisi har gennem det seneste årti skabt nogle af de mest gribende øjeblikke i orkestrets historie, og til denne sæsonåbning vender de sammen blikket mod Mahler fra hans mest fredfyldte og afklarede side.

Mahlers Symfoni nr. 4 er en hyldest til barndommens uskyld med et kærligt blik til Mozart og Beethoven, skrevet for et lille, udsøgt orkester. Efter lyde af himmelske klokker og gamle, tyske folkeviser afslutter en sopransolo symfonien med en vision af paradisisk salighed, set gennem et barns øjne – et øjeblik, der forener intens skønhed med lindring og forløsning.

Sopranen Ying Fang, som er kendt fra bl.a. Metropolitan Operaen i New York, slutter sig til Luisi og orkestret i Mahlers symfoni, efter at den østrigske pianist Rudolf Buchbinder har været solist i en lige så opløftende klaverkoncert af Beethoven – et drama med bade konfrontation og forsoning og et værk, der på mirakuløs vis kombinerer dybde og bravour.

En sæsonåbning fuld af håb og drømme, der viser, at der altid findes nye perspektiver, i livet såvel som i kunsten.

Flytjendur

  • DR Symfoniorkestret
    DR Symfoniorkestret

    I selskab med DR Symfoniorkestrets 106 musikere kan den store, symfoniske musik ikke bare høres - den kan mærkes.

    Orkestrets rødder går tilbage til 1925, og i dag er orkestret i international klasse med klassiske verdensnavne på gæstelisten.

  • DR Koncerthuset
    DR Koncerthuset

    Her kan du følge med i alt, hvad der sker i DR Koncerthuset - på som bag scenen.

    Profilen modereres efter DR’s regler for god opførsel: https://dr.dk/talpænt