PELLES FEST
Tråden, Gl. Banegårdsvej 29, 5500 Middelfart Kort
lau. 20.03.2027 19:30
Liveshow 2027 For tredje gang tager Trine Gadeberg på landsdækkende turné i skikkelse af sin folkekære figur -- den 5½-årige dreng Pelle. Siden 2017 har Pelle været lidt af et fænomen på den danske comedyscene med millioner af visninger på sociale medier -- og med en satire, der til tider har fået selveste Google til at løfte et øjenbryn. Men som man siger: Fra børn og fulde folk -- der skal man høre sandheden! Ved de tidligere shows har over 55.000 gæster sikret sig billet, så der bliver med garanti lagt op til fest, grin og genkendelige øjeblikke, når dørene åbnes til Pelles Fest. Om showet Sammen med både nye og velkendte karakterer tager Pelle pulsen på danskernes festvaner -- for som bekendt kan vi danskere finde en anledning til at fejre næsten alt. Øl, hygge, mad, dans og musik -- vi mestrer det hele. Men ikke alle oplever festen fra børnehøjde. Det er netop dérfra, Pelle undrende ser til, mens de voksne slipper hæmningerne og fester igennem for at glemme tandlægeregninger, indgroede negle og kommunalvalg for en stund. Ingen bliver skånet, men alle bliver krammet, når Trine Gadeberg trækker den rød-blå hue ned over ørerne og lader Pelle få ordet. Velkommen til Pelles Fest! Tidsplan: Døre til salen kl. 18.30 Show starter Kl. 19.30 *Tiderne kan ændre sig. Kørestolsbillet og andet handicap er inkl. ledsager, det købes via Ticketmaster på tlf. 3848 1633.